
Plan er en af verdens ældste og største udviklingsorganisationer. I 70 år har vi kæmpet for fattige børn og deres familier og vi er i dag et fællesskab af mere end 1 mio. PlanFaddere, som tilsammen har 1,3 mio. fadderbørn i 49 lande i Afrika, Asien og Latinamerika.
Forberedelser
Før Plan går ind i et nyt område kortlægges
problemer og udfordringer. Det sker gennem møder med både børn
og voksne i lokalsamfundet og i samarbejde med myndighederne. På disse møder diskuterer man,
hvordan problemerne kan løses og hvilke opgaver, der skal
prioriteres. Ingen projekter bliver gennemført,
hvis de ikke bidrager til
at forbedre børnenes levevilkår.
Kort over landsbyen
Indbyggerne optegner et kort som identificerer de forskellige
forhold i landsbyen. Kortet kan for eksempel vise floden, som
løber gennem landsbyen, den nærmeste skov, landsbybrønden og hver
enkelt husholdning. På denne måde får Plan en oversigt over,
hvilke typer ressourcer landsbyen har og hvor indbyggerne bor i
forhold til disse ressourcer.
Engagement
Lokalbefolkningen gennemfører projekterne med støtte
fra Plan og der bliver dannet projektgrupper, som består af indbyggerne selv.
Nogle gange betaler indbyggerne selv en del af udgifterne til et projekt
eller bidrager med frivillig arbejdskraft.
 Læs mere
om Plan Danmark her |